Streetphoto

Her får du vores bedste tips til at tage spændende gadefotos.

© Shutterstock

5 tips til gadefotos

Her får du vores bedste tips til at tage spændende gadefotos.

12. april 2017

Gadefotos eller street, som genren kaldes internationalt, er i sin natur tilfældige snapshots, hvor det simpelt hen handler om at følge sit hjerte og tage billeder af motiver, der på en eller anden måde taler til en og fortæller en historie. 

Her er vores bedste tips til gadefotografering plus et par regler, du bør kende:

1. Forudindstil 

Gadefotografens kamera skal altid være klart og indstillet til det aktuelle lys. 

Din lukkertid skal gerne være mindst 1/125 for at fange skarpe billeder, så lukkertidsprioriteret (Tv/S) kan være et godt program at arbejde med.

2. Udstyret 

Principielt er fotoudstyret ikke så vigtigt, da det handler mere om at fange situationen, end hvilken teknik, der fanger den. 

Der er dog en hel del fordele ved at have et lille, hurtigt kamera gerne kombineret med en god zoom.

> Vil du gerne tage bedre billeder med din smartphone? Få 2 numre af Digital FOTO med det smarte 3-i-1-objektiv-sæt, som du let kan klikke på din mobiltelefon for kun 49 kroner

Street photography

Streetfoto gælder om at have øje for motivet.

© Verne Ho // Unsplash


3. Fokus

Nogle gadefotografer bruger kontinuerlig autofokus - eller følgefokus - og kontinuerlige skud. På den måde følger fokus bevægelige objekter som personer, og du får masser af skarpe skud at vælge mellem.

4. Skyd fra hoften

En mere diskret måde at fotografere på er at skyde fra lænden og eventuelt bruge live view og kameraets flipskærm.

Du kan også slå kameraets biplyd fra, så det ikke vækker opmærksomhed.

5. Spørg en ven

Synes du, det er grænseoverskridende at tage billeder af fremmede, så tag en ven med, fx fra din fotoklub. Det er også hyggeligt at være to.

Street photography

Der er mange spændende motiver på gaden.

© Shutterstock

DET MÅ DU SKYDE:

Du må fotografere på alle frit tilgængelige steder, fx på gader, biblioteker og parker, men ikke i tog og fly.

Salgslokaler som fx et supermarked eller en tøjbutik, må du gerne fotografere i, men det er høfligt at spørge først.

Du må IKKE fotografere folk på privat grund - det gælder naturligvis også henover hækken ind i folks have.

DET MÅ DU OFFENTLIGGØRE:

Generelle fotos af personer i grupper. Du må ikke offentliggøre portrætter af enkeltpersoner uden tilladelse. Har du tilladelse, er der intet problem.

Børn under 18 skal have tilladelse af forældre. Gruppebilleder, som fx et klassebillede, regnes også for et portræt, så her skal man have tilladelse fra alle i billedet.

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...