80 % mener, de er fremragende fotografer

80% mener, deres billeder er gode eller fremragende

Canon USA undersøgte for nylig trends blandt forbrugerne. Og selvtilliden bag kameraet fejler bestemt ingenting.

20. juni 2016

Hele 80 % af de adspurgte mener, at deres evner bag kameraet er gode eller fremragende i en undersøgelse, Canon USA har lavet for nylig.

Hvis folk generelt tænker sådan, kan det måske være med til at forklare, hvorfor folk ofte undervurderer de professionelle fotografer.

62 % mener også, at de er blevet bedre til at tage billeder indenfor de sidste 2-5 år. Heldigvis, kan man fristes til at sige.

Familie og kæledyr hitter

24 % tager mere end 300 billeder om måneden. 32 % siger, de bruger billederne til scrapbøger eller fotobøger, mens 25 % bruger billeder til at dekorere hjemmet.

Flere tager billeder af deres kæledyr (59 %) end selfies (57 %), og 64 % fortæller, størstedelen af deres billeder er af familie og særlige lejligheder.

80 % fortæller ikke overraskende, at de tager billeder af højtider som jul og ferier, mens kun 16 % indrømmer, de tager billeder i motionscentret.

Mad slår alt

Med mere end 194 millioner billeder med #food på Instagram, kommer det næppe bag på nogen, når 55 % siger, de tager billeder af mad for at vise retter og opskrifter frem til sociale medier.

27 % indrømmer også, at de deler billeder af mad for at prale overfor venner og familie.

Dekandente isdesserter topper med 51 % listen for madfotografi skarpt efterfulgt af pasta og pizza.

I øvrigt vinder video ikke overraskende frem. Knap hver femte laver videoklip til sociale medier, og 50 % har taget "vel-fies" (video-selfies), som de deler på sociale medier. som fx. Snapchat

Canon 2016 Photography Trends Study er udført online i USA i april 2016.

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...