Action med EOS-1D X Mark II

Canon EOS-1D X Mark II skyder skarpt

Canons nye topmodel, EOS-1D X Mark II, imponerer med knivskarpe billeder under selv de vildeste forhold.

På Digital Foto er vi i fuld gang med at teste Canon EOS-1D X Mark II. Kameraet er sammen med Nikon D5 markedets bedste bud på det ultimative kamera til sport og action blandt andet på grund af hastigheden.

Læs også: Dyst på specs: Canon 1D X Mark II vs. Nikon D5

Det nye Canon tager 14 billeder i sekundet og har en lynhurtig autofokus, der bider sig godt og sikkert fast i selv meget bevægelige motiver. Vi er ikke færdige med vores endelige dom over kameraet, men det tegner rigtig godt.

Vi har været ude og teste kameraet i nogle vilde omgivelser i et filmstudie med stuntmen, politibiler, mennesker med ild i og andre spændende ting.

Flere billeder på Facebook

Her er nogle af vores skud fra dagen. På vores Facebookside kan du desuden se en en serie på 14 billeder af en eksplosion, der viser hvor meget kameraet fanger på et enkelt sekund.

Vi tog 1700 billeder denne dag, og vi kom stort set ikke hjem med et eneste uskarpt billede. Glæd dig til at se den færdige anmeldelse i Digital FOTO og på vores Gearguide.

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...