Fly rammer fotograf på St. Barts

Fly rammer fotografens hånd da han forsøger at få det perfekte skud

Lufthavnen på den Caribiske ø St. Barts er kendt som en af de farligste lufthavne i verden. Og det tiltrækker både turister og fotografer.

Flyene hænger lavt over Gustav III lufthavenen på den Caribiske ø St. Barts. Landingsbanen er nemlig meget kort, og det kræver en rutineret pilot med stor præcision at lande et stort fly på den lille ø.

Flyene er kun ganske få meter over jorden, når de nærmer sig landingsbanen, og når de letter, kaster de skygger på strandens badegæster.

Muligheden for at komme helt tæt på de lavtflyvende maskiner er svær at modstå for turister og fotografer. Men er det værd at sætte livet på spil for det helt rigtige billede?

Flyet snitter fotografens hånd

Fotografen i videoen kommer meget tæt på i sin iver for at fange et privatfly på vej til øen. Faktisk snitter flyets hjul hans hånd i forbifarten - et par centimeter og det havde ramt hans hoved...

Videoen her er fanget fotografen Sebastian Politano, som var på stedet for at teste sit 360 graders kamera.

"Fyren viste mig mærker fra flyets hjul på sine hænder bagefter, men jeg troede ikke på ham. Først da jeg så optagelserne gik det op for mig, hvor tæt på, det havde været. Jeg tror ikke, han er klar over, hvor heldig han er med at flyet ikke ramte ham hårdere," fortæller Politano.

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...