Fornemmelser for fart

Fornemmelser for fart

Motorsporten står stærkt i Skandinavien lige nu – og det er din perfekte mulighed for at fange spændingen på to og fire hjul.

Uanset hvor du bor, er der gennem det meste af året motorsport at tage til, og hvert eneste løb er en ny, fartfyldt udfordring for alle med hang til kameraer og kubik.

En god måde at skabe dynamik og action i dine motorsportsbilleder er med panorering, hvor din bevægelse af kameraet giver bevægelsessløring i baggrunden, mens dit hovedmotiv står skarpt.

Styr på teknikken

Du får de bedste resultater ved at tilpasse panoreringen til stedet og bilernes hastighed. Her er lukkertidsprioritet en hjælp, for den lader dig fokusere på valget af lukkertid.

Du lærer lettest at panorere ved at begynde med en lukkertid på fx 1/100 eller 1/150 sekund. En så hurtig lukkertid giver ikke så meget fornemmelse af fart i dit billede, men fejlraten er mindre, jo hurtigere din lukkertid er.

Indstil din autofokus og fremføring til kontinuerlig, så du tager mange billeder i streg, og autofokus sikrer dig skarpe billeder hele tiden. Og så følger du blot bilen rundt i bevægelsen, mens du holder udløseren nede.

Øvelse gør mester

Efterhånden som du får erfaring, kan du forsøge dig med længere lukkertider. Forbered dig på at skulle bruge mange forsøg, inden bilen står skarpt, og baggrunden slører perfekt.

Din placering er også afgørende. Ingen kan se, hvor stærkt en bil kører på et billede, og her er banens sving en hjælp. Den lavere hastighed gør det nemlig lettere at panorere perfekt, samtidigt med, at mange biler har glødende bremser netop ved banens sving.

Panorering er ikke kun til motorsport, teknikken kan også give spændende billeder ved ved for eksempel cykelløb og atletik.

Som abonnent på Digital FOTO kan du læse artiklen øverst på siden, hvor du får flere historier og gode tips fra racerbanen.

> Læs mere om actionbilleder her

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...