Medieinteressen er overvældende på teknologimessen CES. Billedet er fra 2017.

© CES

CES: Verdens største messe for teknologi er klar til start

CES i Las Vegas (USA) er atter i år rammen for et sandt overflødighedshorn af teknologiske opfindelser og trendsættende tendenser i hele den digitale verden.

8. januar 2018 af Leif Jonasson

Over 170.000 teknik-begejstrede mennesker overalt på kloden er lige nu i gang med at pakke deres kufferter for at rejse til Las Vegas i Nevada, USA. Her vil de deltage i elektronik-industriens årlige mega-begivenhed CES, der åbner portene for publikum fra den 9. til den 12. januar.

Over 7.000 journalister og fotografer vil ligeledes være på pletten for at skrive hjem om alle de nye trends og opfindelser, hvoraf mange på kortere eller længere sigt også vil blive en del af vores hverdag. Eller forsvinde i evig glemsel, hvis nu ideen viser sig ikke at være god nok.

Læs også: Tyvstart på CES med to nye objektiver

Tech-giganter og opkomlinge

Mange af de store, kendte producenter, som Samsung, Sony, LG og Panasonic vil lancere helt nye produkter - som for eksempel deres seneste (og største) Smart TV på messen, men derudover er der over 3.000 små og mellemstore udstillere, der håber på, at opmærksomheden vil samle sig om lige netop deres geniale opfindelse.

Prøv den nye Fordelszonen, vores digitale univers med videoer, guider, forindstillinger til billedbehandling og meget andet, med 1 nummer af Digital FOTO for kun 29 kroner

Hvad skal vi glæde os til?

Så hvad kan vi forvente af årets CES-messe? Næppe nogen helt overraskende nyheder, der ændrer den digitale verden, som vi kender den - men sikkert meget mere af det, der har optaget os i nogle år allerede:

  • Større og endnu smartere Smart TV med bedre skærme og højere opløsning
  • Virtual Reality og Augmented Reality grej - især mere af det sidste
  • Selvkørende, smarte biler og andre nye transportformer
  • Wearables, dvs. computere bygget ind i smarte ure, tøj og anden påklædning
  • Spil og underholdning, for unge i alle aldersklasser
  • Udstyr til smarte hjem - med fokus på sundhed og velvære

Følg med her på siden og læs om de mest spændende foto-nyheder fra CES i Las Vegas.

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...