Veteranbil
En klassiker

Classic Race i Aarhus er en af de fotogene begivenheder, du kan glæde dig til 2018.

© Allan Samsøe Voss

Det skal du fotografere i år i Danmark

Der er masser af begivenheder at fotografere i løbet af året, når fx de japanske kirsebærtræer springer ud, eller Aalborgs karneval løber af stablen. Se her, hvad du skal fotografere i Danmark i år.

5. januar 2018 af Louise Hagemann

Kickstart dit fotoår med nogle gode begivenheder, hvor du kan få luftet kameraet og afprøvet teknikken.

Her er fem ting, du skal fotografere i det første halve år af 2018.

Læs også: Gør 2018 året, hvor dine billeder bliver set


Det skal du fotografere i februar:

Fotografer sort sol med stære
Flyvende sky

I Tøndermarsken og længere opad i Jylland kan man opleve sort sol, hvor tusindvis af stære i februar flyver som en stor bølgende masse.

© Shutterstock

Hundredetusindvis af stære samles ved Tøndermarsken og op mod Ribe og er et fantastisk motiv fra februar og frem.

Læs også: Sådan fotograferer du fugle i flugt.


Det skal du fotografere i marts:

Allerede i årets tredje måned er der store chancer for, at bøgen springer ud, og så er det tid til at finde makroobjektivet frem og komme af sted.

Læs også: Få skarpere billeder med makro.


Det skal du fotografere i april:

Japanske kirsebærtræer
Klædt i pink

De smukke lyserøde kirsebærtræer, der springer ud omkring april, er et yndet motiv for fotografer.

© Shutterstock

De japanske kirsebærtræer er muligvis meget omtalt, men de er stadig uendeligt flotte, og fra starten af april danner de et fantastisk lyserødt tæppe på blandt andet Bispebjerg Kirkegaard i København, Mindeparken i Aarhus og J. L. Heibergs vej i Odense.

Læs også: 3 tips til landskabsbilleder du måske ikke kendte.


Det skal du fotografere i maj:

Karneval i Aalborg
Fest og farver

Nordeuropas største karneval foregår i Aalborg, og her er der masser af farverige og glade motiver.

© Jakob Kildehave

I sidste weekend i maj er der knald på både action og farver, når Aalborg danner rammen om Nordeuropas største karneval med over 75.000 deltagere, alt imens Aarhus lægger gader til Classic Race, hvor flotte veteranbiler kører om kap.

Læs også: Fornemmelser for fart


Det skal du fotografere i juni:

Frem mod den 21. juni bliver dagene længere, og der er gode muligheder for at få en flot solnedgang i kassen.

Læs også: Sådan fotograferer du solnedgangen.


Det skal du fotografere i juli:

Tall Ships Races
Skib ohøj

Imponerende store skibe lægger til i Esbjerg i juli og giver mulighed for anderledes billeder til fotografen.

Mange hundrede imponerende og fotogene skibe lægger til i havnen i Esbjerg fra den 18. til den 21. juli, når Tall Ships Races findes sted.

Det bør du også prøve i år:

I bladnummer 2/2018 af Digital FOTO kan du læse om mange flere ting, der kan kickstarte dit 2018 – bøger om foto, dokumentarer om fotografer, podcast om foto, fotoudstillinger og meget mere.

Tegn abonnement på Digital FOTO, og læs bladet med det samme på din smartphone eller tablet med Wype-appen. Her får du desuden adgang til de seneste fem numre af Digital FOTO.

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...