Få ny inspiration og bliv en bedre fotograf

Inden for den næste måned er der en række arrangementer for de fotointeresserede. Her er tre, der kan gøre din teknik endnu bedre.

10. maj 2016

I den kommende tid er der flere spænde arrangementer for de fotointeresserede, hvor du kan få ny inspiration, opleve workshops og foredrag eller udfordre dig selv på det de fotografiske evner.

Fotofestival

Fra den 20. til den 22. maj er der fotofestival i Viborg med foredrag af blandt andre den norske fotograf Roy Mangersnes, der fortæller om sine billeder fra Svalbard, og naturfotografen Morten Hilmer, som også skriver for Digital FOTO.

Der er også fotokonkurrence, hvor man kan vinde fotogrej, workshop og udstillinger. Det foregår på Viborg Ungdomsskole, og du kan se programmet og købe billetter her.

Photomeetup

Lørdag den 28. maj er der Photomeetup i Aarhus, hvor fotografer, modeller, makeup-artister og stylister mødes og laver nye, spændende billeder. Alle er velkomne – man skal bare selv have fotoudstyr med. Der er også workshops, hvor man kan få tips og inspiration, og det er gratis at deltage.

Det foregår i Ceres Park & Arena fra klokken 12 til 17, og der er gratis busser fra København. Du kan læse mere om Photomeetup Aarhus her.

FotoMarathon

Den årligt tilbagevendende begivenhed FotoMarathon finder sted lørdag den 4. juni og foregår flere steder i landet.

Her kan man deltage i 12 eller 24 timers FotoMarathon, hvor man hver sjette time får seks emner, som skal løses fotografisk og i rækkefølge. Der er også særlige MobilFoto-konkurrencer. Det foregår i Fredericia, Hobro, Horsens, Kalundborg, København og Svendborg. Kun i hovedstaden er der 24 timers FotoMarathon.

Du kan læse mere og købe billetter her.

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...