Kom til kæmpe fotofestival i København

Du kan hente massevis af inspiration fra en lang række fotografer den næste uges tid.

7. juni 2013

Copenhagen Photo Festival er nu i fuld gang med mere end 50 udstillinger af danske og internationale fotografer på gallerier, museer og forskellige andre udstillingssteder i København, Malmø og Helsingborg. Sidste år besøgte 43.000 fotofestivalen, der i år løber frem til den 16. juni.

Den største udstilling kaldet Photo City er samlet på over 4000 kvadratmeter i Carlsberg Byen. Her finder du blandt andet en gruppeudstilling kaldet State of the Art, hvor du kan nyde de største, danske kunstfotografer.

Du kan også opleve den italiensk fødte Luca Bertis portræt af Ærø og pressefotograf Jacob Ehrbahns udstilling på Fotografisk Center. Du kan læse meget mere om hele programmet her.

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...