Olympus' Perspective Playground

Resonant Space, en installation af musikeren Ben Lauber og fysikeren Marcus Doering

© Kathrine Anker

Olympus' Perspective Playground er den perfekte legeplads for fotografer

Olympus' omrejsende legeplads er kommet til København, og du kan både skyde VR og lege med lysmaling til på den interaktive udstilling.

28. juni 2017 af Kathrine Anker

Digtial FOTO har besøgt Olympus’ Perspective Playground i Øksnehallen, og vi kan konstatere, at det er en sand legeplads for fotografer.

På udstillingen kan du udforske Olympus’ optiske teknologier ved at træde ind i en række vilde, interaktive installationer, der giver et væld af sjove fotomuligheder.

Du får udleveret et Olympus-kamera ved indgangen – vi valgte et Olympus PEN-F og et OM-D E-M1 – og du får hukommelseskortet med, når du afleverer kameraet tilbage ved udgangen. 

Her er 5 oplevelser, du kan få fede billeder af:

1. Psykedeliske mønstre, der følger dine bevægelser

Motiverne er uendelige i det computergenererede spejlhus Resonant Space, hvor både lyden og lysmønstrene ændrer sig i takt med, at du bevæger dig rundt mellem spejlvæggene.

Se her i videoen, hvordan mønstrene bevæger dig, når en person går henover gulvet. 

2. Dit øje som baggrund

Installationen Eyecatcher af Humatic til Olympus' Perspective Playground i København

Installationen Eyecatcher af Humatic til Olympus' Perspective Playground i København 

© Poul Siersbæk

Ved installationen Eyecatcher får du taget et billede af din iris, der bliver blæst op på en stor skærm. En mere unik portrætbaggrund er vidst svær at finde.

3. VR i kroppens indre

Installationen Fantastic Voyage til Olympus' Perspective Playground i København.

Billedet af installationen Fantastic Voyage er taget gennem en VR-brille.

© Kathrine Anker

I installationen Fantastic Voyage kan du rejse gennem en tarm-lignende skulptur iført virtual reality-briller – og tage billeder af det, du ser.

4. Lysmaling med LiveComp

Lysmaling af Bert Silzner til Olympus' Perspective Playground i København

Lysmaling af Bert Silzner til Olympus' Perspective Playground i København 

© Bert Silzner

Sammen med kunstneren Bert Silzner kan du lave et spektakulært lysmaleri og opleve Olympus’ vilde LiveComp-funktion, der giver dig mulighed for at følge udviklingen af en lang eksponering i real-time på din LCD-skærm.

5. Forvrænget perspektiv

Installationen Ø til Olympus' Perspective Playground i København

Installationen Ø til Olympus' Perspective Playground i København 

© Poul Siersbæk

Udefra ligner installationen Ø et showroom for skandinavisk interiør, men når du går indenfor, bliver der vendt helt op og ned på perspektiver og størrelsesforhold. 

Perspective Playground har allerede været i 13 andre Europæiske byer, senest Barcelona, og haft over 350.000 besøgende.

Arrangementet er gratis og kan opleves i Øksnehallen indtil d. 23. juli 2017.

Læs mere her. 

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...