Smartphone slår kompaktkamera

DxO tester nu også billedkvaliteten på smartphones. Der er stadig et lille stykke op til de bedste kompaktkameraer, men én stor overraskelse vanker der alligevel.

10. oktober 2012

Det franske firma DxO har gennem længere tid analyseret billedsensorer og givet dem karakterer for billedkvalitet. Nu er turen så kommet til også at tjekke smartphones med DxOMark Mobile. Den første test er lavet med Nokia 808 Pureview, der går for at byde på den højeste billedkvalitet blandt mobiltelefoner med dens opløsning på hele 41,0 mio pixels.

Konklusionen er, at billedkvaliteten ganske vist er højere end et ældre kompaktkamera i den gode ende som fx Canon PowerShot G9, men omvendt kan Nokia 808 ikke helt måle sig med et moderne kamera som Canon PowerShot S100. De tre modeller fik karakterne 77, 81 og 88.

Men når det handler om video, gør de nye smartphones rent bord. Her har DxO testet Samsung Galazy SIII, der med karakteren 71 er et pænt stykke over Canon PowerShot S100, der må nøjes med 66. Du kan læse mere om DxOMark Mobile her.

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...