Holi

Verdens største farvefestival

I morgen kan du købe billet til en farverig festival, der kalder sig for verdens største. Det er første gang, festen foregår i Danmark.

17. juli 2015

Den indiske farvefestival Holi, er en begivenhed, der fejrer forårets komme og genfødslen af naturen. Det fejres i det store land med en to-dages festival. Dag et brændes der store bål af, og på dag to eksploderer landet i et farveorgie. Farverne er et pulver, der kaldes for Gulal, som kastes op i luften, på folk eller mixes med vand og sprøjtes ud ad vandpistoler.

Denne farvestrålende del af festen er på turné i Europa, hvor København er sidste stop. Det foregår på Refshaleøen i København den 5. september og billetsalget starter lørdag den 18. juli. Overskuddet fra festen går til en velgørenhedsorganisation, der arbejder for undervisning til piger i Indien.

Læs mere om arrangementet, som bør kunne give dig nogle farverige fotos, her: http://www.holifusion.com/

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...