Besøg os på DKs største fotomesse

Torsdag, fredag og lørdag i denne uge er der fotomesse i City 2 i Høje Taastrup. DIGITAL FOTO har selvfølgelig en stand med konkurrencer, og vi holder spændende foredrag, hvor vi blandt andet afslører vores næste læserrejse.

9. november 2011

Alle de store producenter viser deres nye produkter frem, og der bliver lejlighed til at gøre et rigtig godt kup, når landets største fotomesse skydes i gang på torsdag. Vi er selvfølgelig til stede alle tre dage, hvor du er velkommen til at komme forbi til en fotosnak og til at deltage i vores store konkurrence, hvor du kan vinde fotoudstyr og gavekort.

Messen er åben fra klokken 10-19 torsdag og fredag samt fra 10-17 lørdag. Danmarks største fotoblad holder foredrag alle tre dage. Torsdag handler det om, hvordan du får styr på alle dine billeder, så du altid kan finde de filer, du leder efter. Fredag fortæller vores kursusredaktør og Photoshop-ekspert, Nils Wille Christoffersen, om alle nyhederne i Photoshop Elements 10, og lørdag kommer naturfotograferne Hilmer & Koch, der vil løfte sløret for vores næste læserrejse, hvor det også vil være muligt at blive skrevet op til turen, der som sædvanligt har et begrænset antal pladser.

Du kan læse mere om messen, vores foredrag, de mange køtilbud og meget mere her.

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...