CES 2017 GoPro Stand med Nikon stand i baggrunden

Det kan du forvente dig af CES 2017

Verdens største elektronikmesse løber af stablen i begyndelsen af det nye år, men rygtebørsen svirrer allerede med hotte fotonyheder.

Rygtebørsen er allerede i fuld gang med forslag til, hvad de største elektronikproducenter vil vise, når verdens største messe for forbrugerelektronik, CES, begynder den 5. januar 2017.

CES arrangeres af den amerikanske sammenslutning af elektronikproducenter.

Canon forventes at vise deres to modeller T7s og T7i frem. Fujifilm forventes at vise X100F og Nikon sin D620.

Stor forhåndsinteresse er der også til LG annoncering af, at ville vise deres første 4K-monitor, der kan vise HDR (High Dynamic Range), der allerede kendes fra kameraer og digital billedbehandling, hvor man kan give billederne flere detaljer i skyggerne og mere intense farver.

Skærmen vil have en opløsning på 3840 x 2160 pixels og have en diameter på 32 tommer.

Donut-drone

YI Technology har allerede oplyst på forhånd, at de vil vise deres første 4K-actionkamera, der er i stand til at optage 60 billeder i sekundet. De vil også montere kameraet på deres YI Erida-drone.

I det hele taget forventes droner at blive det helt store trækplaster ved dette års messe. Et eksempel er den donut-store drone Cleo, der kun vejer 65 gram og som kan være i en lomme. Kameraet har en opløsning på 14 mio. pixels og video optages i 1080p med 60 billeder i sekundet.

Sidste udstillingsdag på CES er 8. januar 2017.

Læs mere om CES her.

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...