Kom til Danmarks største fotomesse

Fra fredag er Forum i København rammen om en enestående fotofest, hvor du kan se et væld af foredrag lige fra DIGITAL FOTOs eksperter til verdensberømte fotografer som Joe McNally.

22. oktober 2012

Hvis du ikke allerede har ryddet weekendens kalender endnu, så gør det straks. Fra fredag til søndag er der nemlig kæmpemæssig fotomesse i Forum i København med en sand parade af foredrag, der med sikkerhed byder på nye tips og tricks til selv den mest kyndige fotoentusiast.

DIGITAL FOTO er selvfølgelig på plads med vores egen stand, så du kan komme forbi og få en snak med bladets eksperter. Fx laver Thomas Nykrog workshops lørdag, hvor du få tips fra vores mest erfarne mand.

Vi byder også på en række foredrag fra andre af bladets eksperter. Fredag fortæller vi, hvordan du får flottere billeder med Lightroom 4 og Photoshop CS6, lørdag er vi klar til at fortælle om alle nyhederne i Elements 11, og søndag fortæller Martin Paldan om hans pletskud med spændende historier fra nogle af verdens mest krævende fotoopgaver.

Der er også mange spændende foredrag fra andre fremragende fotografer som fx Joe McNally, Brutus Östling, Uri Golman og Morten Rygaard. Entre er 120 kroner, og åbningstiderne er fredag og lørdag fra klokken 10 til 18, og søndag fra klokken 10 til 17.

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...