Zoom tæt på Mount Everest

Nyt Gigapixels-billede giver dig mulighed for at komme på toppen af verden hjemme fra din sofa.

20. december 2012

Det er langt fra alle forundt at bestige verdens højeste bjerg, Mount Everst, men mindre kan vel også gøre det. Filmskaberen David Breashears har sammensat en række billeder af det spektakulære syn i Himalaya, da han ville dokumentere, hvordan klimaforandringerne påvirker bjerget og den kæmpemæssige glacier Khumbu.

Du kan zoome ind i det store gigapixels-billede her. Nederst i det store panoramabillede kan du fx se den såkaldte Base Camp, hvor bjergbestigere gør sig klar til den enorme udfordring. Men du kan selvfølgelig også bare zoome ind på toppen af verden og se, hvordan sneen fyger af bjergets kant.

Khumbu er verdens højeste liggende glacier, der går fra 7600 meters højde og ned til 4900 meter. Det kæmpemæssige billede med taget med en tele på 300 mm og er sammensat af omkring 400 fotos. Du kan på engelsk lære mere om David Breashears’ arbejde med projektet Glacier Works her.

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...