Dansker vinder verdens største fotokonkurrence med ærgerlige billeder

Dansker snupper førstepladsen i sportskategorien i verdens største fotokonkurrence, Sony World Photography Award, med billeder fyld med skuffelse. Andenpladsen går også til Danmark.

21. april 2016

Hvordan ser man ud, når man kun næsten vinder guld? Svaret på dette har, paradoksalt nok, skaffet den danske fotograf Nikolai Linares en flot guldmedalje i sportskategorien ved verdens største fotokonkurrence Sony World Photography Awards 2016.

Nikolai Linares Larsen, Denmark, Shortlist, Professional Sport, 2016 Sony World Photography Awards

32-årige Nikolai Linares er freelancefotograf og vinder på baggrund af sin serie ?Næstbedste”, der er en række ærlige og "ærgerlige" portrætter af sølvmedaljevindere, taget lige efter de har tabt finalen i de sjællandske boksemesterskaber i København i marts 2015.

Nikolai Linares Larsen, Denmark, Shortlist, Professional Sport, 2016 Sony World Photography Awards

Dansker nupper også sølvet

Landsmanden Jens Juul blev kåret som nummer to i samme professionelle sportskategori. Jens Juuls serie ?Små fightere” består af en række billeder af unge gymnaster, der træner i København.

Jens Juul, Denmark, Shortlist, Professional Sport, 2016 Sony World Photography Awards

Så vidt vides havde Nikolai Linares dog ikke kameraet fremme, da denne sølvmedalje blev uddelt.

Fløjet ind foran eliten

Kåringen fandt sted ved en ceremoni i London torsdag, hvor Nikolai Linares og de øvrige 13 vindere i de professionelle kategorier blev fløjet ind sammen med de overordnede vindere af Sony World Photography Awards 2016 og udnævnt foran fotobranchens elite.

Årets fotograf blev også kåret, og vinderen kan du se på www.worldphoto.org.

Sony World Photography Awards blev afholdt for niende gang, og med 230.103 bidrag fra 186 lande slog dette år alle tidligere rekorder.

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...