Lorenz Holder vinder af Red Bull Illume 2016

Verdens vildeste - og smukkeste - actionfotos

Vinderne af verdens største actionfotokonkurrence, Red Bull Illume, er netop fundet.

4. oktober 2016

Actionsport og energidrikken Red Bull er uløseligt forbundet. Så hvad er mere naturligt, end at lave en fotokonkurrence med fokus på actionbilleder.

Vinderne af dette års Red Bull Illume Image Quest er netop fundet, og der er tale om action og skønhed i forening.

Vinder blev tyske Lorenz Holder, der havde fanget cykelrytteren Senad Drosic på sin BMX-cykel på vej over en bro i et efterårsindpakket Tyskland.

Deltagere fra hele verden

2016-udgaven af Illume havde ikke mindre end 5645 deltagere fra 120 lande, der i alt havde indsendt 34.624 billeder.

Et panel på 53 billedredaktører udvalgte de 55 finalister, de 11 kategorivindere og den samlede vinder af konkurrencen.

Det er 4. gang konkurrencen finder sted, og du kan se en række af vinderbillederne her.

Vegard Aasen, Norge. Vinder i kategorien Mobile

Ale Di Lullo, Italien. Vinder i kategorien New Creativity.

Lorenz Holder, Tyskland. Lorenz Holder vandt ud over den samlede konkurrence også i kategorien Playground.

Daniel Vojt?ch, Tjekkiet. Vinder i kategorien Sequence by Sony

Micky Wiswedel, Sydafrika. Vinder i kategorien Wings.

Læs mere om Red Bull Illume, se vinderbillederne og hør historierne bag her.