Perseiderne 2017
Meteorsværm 2017

Meteorregn kan opleves flere gangs i 2017. Her ses Perseiderne.

© Shutterstock

Det kan du opleve på himlen i 2017

Hvornår er der stjerneskud i 2017? Her får du en oversigt over meteorregn, synlige planeter og supermåne i hele 2017.

15. december 2016

2017 byder på nogle fantastiske himmelfænomener, som fx solformørkelsen i august, og der er  gode muligheder for at fotografere meteorregn helt til slutningen af året.

Solformørkelse 2017

Først og fremmest byder 2017 på en total solformørkelse, der kan opleves i et 50 km bredt bånd 4000 km tværs over USA den 21. august.

Læs også: Sådan fotograferer du en solformørkelse

Meteorsværm 2017

Perseiderne 2017

Omkring den 12. august giver Perseiderne dig mulighed for at få flotte billeder af meteorregn. Den aftagende måne vil dog stadig være kraftig, og kan skjule nogle af de svagere stjerneskud.

Orioniderne 2017

Den 21. oktober passerer meteorsværmen Orioniderne, der kan observeres i stjernebilledet Orion, og som er rester fra Halleys komet.

Leoniderne 2017

Hvert år omkring d. 17. november krydser jorden halen af kometen tempel-Tuttle, og meteorsværmen Leoniderne kan ses, når små stykker af halen rammer jordens atmosfære. I år vil du sandsynligvis kunne se omkring 20 stjerneskud i timen natten mellem d. 17. og 18. november.

Geminiderne 2017

Den 13. december topper kongen af alle meteorsværme, Geminiderne, der giver dig mulighed for at fotografere omkring 100 stjerneskud i timen.

> Læs også: Få de bedste skud af meteorstormen

Supermåne og planeter 2017

Supermåne 2017

Den 3. december er eneste chance i 2017 for at fange en supermåne. På denne dag vil månen være tættest på Jorden og derfor se større ud end normalt.

> Læs også: Sådan får du fantastiske billeder af supermånen

I sidste halvdel af 2017 kan du både være heldig at se Mars, Venus og Saturn. Med appen Stellarium kan du få et realistisk 3D-billede af himlen der, hvor du er, så du kan planlægge dine billeder.

Læs også: Sådan får du fantastiske billeder af stjerner, måne og planeter. 

Nordlys 2017

Jo længere nordpå, du er, jo større er chancen for at se nordlys i vintermånederne, men selv i Danmark kan du være heldig. Det norske center for rumvejr ved det Arktiske Universitet har lavet denne oversigt over, hvor nordlysene kan ses. 

I Danmark får du de bedste fotomuligheder i den nordlige del af landet, med udsigt over den nordlige horisont.

> Læs også: De vigtigste tips til at fange nordlyset 2017


Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...