Nordlys

Med disse tips får du let gode billeder af nordlyset, som du i vinterhalvåret kan være heldig at se i Danmark. 

© Jonatan Pie // Unsplash

Sådan fotograferer du nordlyset

I vinterhalvåret er der rimelige chancer for at se naturens grønne lys. Det afhænger dog af, hvor du befinder dig.

3. november 2016

Nordlyset ligger deroppe og venter, men det kræver enten held og lidt snilde eller en rejse nordpå, hvis du vil have en chance for at opleve og fotografere det flotte fænomen.

Skandinavien ligger nemlig godt geografisk i forhold til nordlys, eller polarlys, som det også kaldes.

Længst mod nord er chancen størst, så et sted som Nordkap er et fantastisk sted til formålet. Her kan man se nordlys næsten hver aften, hvis vejret ellers er klart. Jo længere mod syd, man opholder sig, des dårligere bliver chancerne.

Kameraet kan dog - qua sine lange lukkertider - opfange så meget lys, at man godt kan fotografere nordlys, uden man kan se det i virkeligheden.

> Læs også: Få de bedste skud af meteorstormen

4 tips til at fange nordlyset:

  • Tag et kig på vejrudsigterne. Er det for skyet, er det en god idé at køre lidt væk, for selv kraftigt nordlys opsluges af grå skyer.

  • Nordlysets effekt afhænger af aktiviteten. Er aktiviteten stor, vil det kunne ses ganske langt mod syd.

  • Vil du se, hvordan mulighederne er, bør du tjekke udsigterne. Her har Space Weather Prediction Center et fantastisk værktøj.

  • Også www.aurora-service.eu er god - her er masser af historie og vejledning til at finde det helt perfekte sted.

Sådan indstiller du kameraet når du fotograferer nordlys

Brug et stativ og sørg for at skyde manuelt.

Et godt udgangspunkt er at sætte fokus og vælge en lukkertid på 15 sekunder samt en ISO-værdi på 400.

Lysets styrke kan variere, ligesom mange vejrmæssige faktorer spiller ind, så vær forberedt på at tilpasse indstillingerne undervejs.

> Læs også: Sådan får du fantastiske billeder af supermånen

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...