Lynnedslag ved hav

Et lynnedslag er (lyn)hurtigt overstået - det kræver derfor lidt forberedelse at fotografere fænomenet.

© Johannes Plenio

Sådan fotograferer du lyn

Du kan være heldig at fange et lynnedslag med et håndholdt kamera, men normalt skal der lidt mere til. Vi har to teknikker som vil øge dine muligheder for det perfekte billede her.

8. september 2017

Du skal være heldig som en Euro Jackpot-vinder for at fange lyn blot ved at holde udløserknappen nede, når det brager løs. 

Vidvinkel, stativ og lang lukkertid øger dine chancer markant.

Her får du to teknikker at arbejde med, når du ønsker at fotografere lynnedslag.

I begge tilfælde skal du starte med at sætte kameraet på stativ og sikre dig, at horisonten er lige. Herefter skal du zoome ud på vidvinkel, fokusere manuelt på uendelig, sætte ISO på 200 og pege kameraet i retning af tordenvejret.

Et objektiv med en stor vidvinkel vil øge dine muligheder for det perfekte foto.

Simpel teknik til at fotografere lyn

  • Det skal helst være mørkt eller tusmørke.
  • Det er en fordel, hvis du har en fjernudløser til kameraet for at undgå rystelser. 
  • Indstil kameraet til ISO 200, lukkertid på otte sekunder og blænde F8.0.
    Skyd, tjek eksponeringen, og tilpas blænden efter lysforholdene. Du kan også bruge Bulb og en trådudløser.
  • Tryk på udløseren, umiddelbart inden du tror, der kommer et lynnedslag. Du skal regne med at tage mange billeder.

Avanceret teknik til at fotografere lyn

  • Montér en udløser som fx en Miops Smart på kameraet. Den kan trigges af lynglimt, og prisen er ca 1800 kroner. Køb den med et stik til din kameramodel.
  • Sæt kameraet på P. Efterindstil udløserens lysfølsomhed, hvis den er for følsom eller slet ikke reagerer.

> Læs her 7 nemme tips til at fotografere uvejr

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...