Tegn abonnement på Digital FOTO, og læs hele artiklen med det samme på din smartphone eller tablet 

3 tips til at fotografere lav sol på nye måder

Solnedgangen er et af de fineste tidspunkter at fotografere på - og du får gode muligheder for at give dine portrætter, landskaber, cityscapes eller noget helt fjerde en ekstra kant, når himlen eksploderer i orangerøde toner.

29. juni 2017 af NM

Solnedgangens orangerøde farver opstår, fordi aftenhimlen rummer masser af støv og lidt fugt. Det er med til at skabe farver, når solen når en lav vinkel og skal lyse gennem alt støvet, før lyset rammer dig. 

At lyset får en mindre direkte rejse betyder, at lys med korte bølgelængder vil blive sorteret fra, mens lys med lange bølgelængder, fortrinsvis de rødlige toner, vil nå frem. 

Her er tre ting, du kan prøve, næste gang du fotograferer solnedgangen:

1. Fotografer solnedgangens refleksion

Refleksioner er værd at prøve kræfter med, når solen står lavt.

Prøv fx at lade solen spejle sig i glasfacaden på skyskrabere, eller lad den spejles i overfladen på en sø.

Solnedgangens farver reflekteres i bygning
Facader fanger farverne

Den bedste refleksion får du ved at skyde i en skrå vinkel, fx op ad en skyskraber. 

© Shutterstuck

2. Brug eksponeringskompensationen

Lysmåleren i kameraet kan blive snydt af den skarpe, lavtstående sol. 

For at få flere detaljer i aftenhimlen, kan du med fordel bruge eksponeringskompensationen, når du fotograferer. 

Skru ned til fx -1 - så har du et bedre udgangspunkt at redigere på.

3. Få stjernestråler i dit foto

Med lidt kreativ brug af dit kamera kan du få solen til at skabe stråler på billederne. 

Det gør du ved at blænde langt ned, fx til F22. 

Når du gør det, vil sollyset afbøjes på blændelamellerne i objektivet, hvilket skaber strålernes stjerneffekt. 

En lille blændeåbning giver stjerneeffekt
Blænden giver stjernestråler

Du får de bedste stråler, når lyskilden er lille og punktformet. 

Det virker også på punktformede lyskilder, fx gadelamper, billygter med videre.

Tegn abonnement, og læs hele bladet med det samme på din smartphone eller tablet med Wype-appen. Her får du desuden adgang til de seneste fem numre af Digital FOTO.

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...