5 danske broer du bør tage billeder af

5 danske broer du bør tage billeder af

En bro kan give dit landskabsbillede ekstra kant, og der er nok at vælge imellem herhjemme. Vi har fundet 5 danske broer, som dit kamera bør møde.

6. juli 2016

Broer udgør et flot og anderledes motiv, der forener flot arkitektur med smukke landskaber, og i Danmark har vi masser af flotte broer, som er værd at fotografere.

Fordelen ved en bro er, at den ikke flytter sig, mens man arbejder. Samtidig får den en helt nyt udtryk alt efter vejret, tidspunktet på dagen og tidspunkt på året.

Her har vi samlet en liste med nogle af dem, du bør kaste dit kamera over.

1. Vilsundbroen

Hvis man vil have mest muligt vand med i billedet, skal den fotogene bro skydes fra Thy-siden, direkte fra syd. Skyder man fra Færgekroen på Mors-siden, kan man også se Vilsund by.

2. Næstved Svingbro

Denne bemærkelsesværdige svingbro ligger vest for Næstved og skydes mest fordelagtigt fra øst eller vest. En af landets få broer, hvor hele vejbanen svinges rundt, når der kommer skibstrafik.

3. Vejlefjordbroen

Så er vi nået til en klassisk bjælkebro, der med sine 40 meters højde kan ses langt ude i Vejle Fjord. Der er mange gode steder langs bredden og oppe i bakkerne, hvorfra man kan skyde.

4. Øresundsbroen

Imponerer med sine næsten ni kilometer og ikke mindst de 204 meter høje pyloner. De ligger dog et stykke fra land, så det anbefales at medbringe en lang tele. Fotografer fx fra havnen i Dragør.

5. Den gamle Lillebæltsbro

Her er tale om en såkaldt gitterdragerbro, der i sin udformning er flot og nærmest grafisk. Hvis man fotograferer fra Søbadet på sydsyden af broen, kan man også få Lillebæltsbroen med i billedet.

I artiklen, du som abonnent kan downloade herover, får du tips til at få bedre billeder af broer.

Du kan også læse om Nordens vildeste bro, som ligger i Norge. Det er den her:

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...