Landskab ved solnedgang.


© Shutterstock

5 tips til bedre landskabsbilleder

Landskabsbilleder kan nemt blive kedelige at se på, men her får du vores bedste tips, der giver dig mere spændende og skarpere landskabsfotos.

20. marts 2018 af Kristoffer Engbo

Med et vidvinkelobjektiv, et stativ og forholdsvis små blændeåbninger kommer du ret langt, når du vil tage landskabsbilleder, men de tre ting klarer ikke alt. 

Her er vores bedste tips til at løfte dine landskabsbilleder til nye højder.

1. Tre gode grunde giver dybde

Landskab med solnedgang og hav
Komposition

Du får bedre landskabsbilleder, hvis du tænker over kompositionen og prioriterer at have forgrund, mellemgrund og baggrund.

© Shutterstock

Et landskabsbillede kan nemt virke fladt og kedeligt, men du kan skabe dybde ved at komponere, så der både er en forgrund, en mellemgrund og en baggrund. 

Forgrunden kan være nogle sten, græsstrå eller lignende, mellemgrunden kan fx være en sø, og baggrunden kan være bjerge eller blot en flot himmel.

2. Teleobjektiv rydder op

Grønne bakker landskabsfoto
Teleobjektiv

Landskabsfoto er ikke nødvendigvis lig med teleobjektiv. Med en tele får du nemlig helt nye muligheder. 

© Shutterstock

Ofte forbinder vi landskabsbilleder med vidvinkelobjektiver, men de længere brændvidder har også fordele. Med teleobjektivet kan du nemlig få et tilpas lille udsnit til, at du kan undgå elmaster, kabler og andre ting, der kan skæmme et flot landskab. 

I gråvejr kan du også zoome ind på selve landskabet og undgå at få en ensartet grå himmel med, som endda bare vil blive en hvid flade i et billede taget med vidvinkel.

3. Mennesker viser størrelser

Mand på en klippeskrænt blandt bjerge landskabsfoto
Størrelse

Et menneske i dit landskabsbillede gør det lettere at forstå, hvor storslået landskabet er. 

© Shutterstock

Det kan nogle gange være svært at fornemme størrelsesforhold i et landskab, men placerer du en person i billedet, kan man langt bedre opfatte, hvor storslået udsigten har været. 

Vi ved nemlig nogenlunde, hvor stor en person er og kan dermed sammenligne størrelse med naturens.

4. ND-Filter redder den lange eksponering

ND-filter til landskabsfotografering
ND-Filter

Hvis du vil fange flø'jslbløde vandfald og vandløb i dagslys, er et ND-filter nødvendigt. 

© Shutterstock

Et gråfilter, også kaldet ND-filter, er et mørkt filter, der monteres på objektivet, så der slipper mindre lys ind til kameraet. Det gør det muligt at bruge lange lukkertider, uden at billederne bliver overeksponerede. 

Med kameraet på stativ kan du dermed tage billeder med lukkertider på flere sekunder, så skyerne trækker striber på himlen, eller vandet bliver silkeblødt.

5. Selvudløser på to sekunder forhindrer rystelser

Selvudløser til landskabsfotografering
Selvudløser

Med en fjernudløser eller kameraets selvudløser kan du undgå rystede billeder.

© Shutterstock

Med kameraet på stativ, kan du risikere, at der kommer rystelser, når du trykker på kameraets udløserknap. 

Det kan du forhindre ved at bruge kameraets selvudløser på to sekunder. I de to sekunder, der går, fra du trykker på udløserknappen, til billedet tages, når eventuelle rystelser at fortage sig. Og landskabet render ingen steder imens.

I Digital FOTO nr. 5/2018 guider vi dig igennem tre niveauer, der gør dig til ekspert i landskaber, og du bliver undervejs testet i din viden om landskabsfotografi.

Tegn abonnement på Digital FOTO, og læs artiklen med det samme på din smartphone eller tablet med Wype-appen. Her får du desuden adgang til de seneste ti numre af Digital FOTO.

Hvis du fotograferer landskaber, er en kikkert et uundværligt værktøj. 

Få din egen kikkert fra Mitilux med to numre af Digital FOTO for kun 49 kroner - du sparer 969 kroner. Læs mere om kikkerten her. 

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...