Fotograf sætter ild til historisk bygning

Fotograf brænder historisk bygning ned

Billeder med ild og lange lukkertider er fantastisk flotte, men det kan også gå helt galt. I dette tilfælde brændte en historisk bygning ned til jorden.

13. maj 2016

Da en gruppe fotografer i ly at natten forcerede hegnet ved Monroe Station i et nationalt fredet område i Florida, var de på jagt efter eventyr og et eventyrligt billede.

Eventyret fik de i den grad, for deres billede involverede brændende ståluld, og undervejs kom de til at antænde den historiske bygning fra 1928.

Efter et forgæves forsøg på at slukke branden, stak fotograferne af, men den ene har en måned efter den uheldige brand meldt sig selv.

[Et billede slået op af Erica Heller (@ehellerhighwater)](https://www.instagram.com/p/BECXbrAlEFg/) den

At male med lys

Den uheldige episode skete, da gruppen af fotografer ville lave "spinning photography" med bygningen i centrum. Det kaldes den fotografiske genre, hvor man tænder ild til ståluld og svinger det rundt, mens man fanger det sprudlende hav af ild og gnister med lange lukkertider.

Billedet herunder fra Instragram er taget tidligere af en fotograf, som havde tilladelse til det - og som i øvrigt fotograferede i regnvejr. Men det var nok præcis dette billede, den uheldige brandstifter gik efter.

[Et billede slået op af Michael Cushman (@michaelcphotography)](https://www.instagram.com/p/7mjpwVpyXb/) den

Moralen må være, at når man leger med ild, skal man ikke gøre det på knastørre træbygninger fra 1920'erne i Floridas tørke - og bestemt ikke uden en skumslukker eller lignende lige ved hånden.

Efterforskningen af branden er stadig i fuld gang, og der er ikke lagt sag an mod fotografen endnu.

[Et billede slået op af Freelance Travel Photographer (@badfishsupertramp)](https://www.instagram.com/p/BFDMXJnMedI/) den

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...