Annonce for Bentley med verdens højeste opløsning.

Bentleys seneste reklame har en opløsning på hele 57,7 mpx.

© Bentley Motors

Landskabsbillede med verdens højeste opløsning

Bilfabrikanten Bentley har i forbindelse med lanceringen af deres nye bil, Flying Spur, lavet et billede med en opløsning på hele 57,7 gigapixel. Det er verdensrekord for et landskabsbillede.

3. april 2017 af Poul Siersbæk

Bentley har skabt det, de kalder verdens mest detaljerede landskabsbillede. Og bilfabrikantens seneste reklamebillede er da også ganske imponerende. 

Der er tale om et interaktivt billede på hele 57,7 gigapixel, som man kan zoome ind i til mindste detalje. 

Det imponerende billede, der skal vise Bentleys nyeste bilmodel, Flying Spur W12 S, er sat sammen af hele 1825 billeder, som er taget fra en af de højeste bygninger i Dubai. 

Bentley Flying Spur W12 S

Når du zoomer ind i billedet kan du se Bentleys nyeste bilmodel helt tæt på.

© Bentley Motors

Gå selv på opdagelse

Billedet var langt fra ukompliceret at lave. 

Til formålet blev der brugt et særligt gigapixel-kamera, udviklet af NASA. Kameraet blev placeret i 264 meters højde i højhuset Cayan Tower i 40 graders varme og med en vindhastighed på 25 km/t.


Bentley Flying Spur W12 S

Selv bilens logo står tydeligt og detaljeret, når du zoomer helt ind.

© Bentley Motos

Det tog 48 timer at skyde alle billederne til det samensatte foto. Da det færdige billede skulle downloades, tog det 18 timer.

Hvis du selv vil gå på opdagelse i Bentleys imponerende billede, så klik her.


Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...