Tåge over skoven

Du kan tage fantastiske billeder i tåget vejr.

© Naumenko Aleksandr / Shutterstock

3 tricks til at fotografere i tågen

Tåget og diset vejr kan forekomme året rundt, og hvis du bruger det rigtigt, kan du få masser af flotte billeder med et lidt eventyrligt præg.

7. marts 2017 af NM

Tåge kan især bruges som et ekstra element i landskabsbilleder, men andre genrer kan også få nyt liv med et skud tåge. 

Her er tre tricks, der sætter dig i gang.

1. Den korrekte eksponering

Først og fremmest bør du tage et kamerastativ med, så der er mindre risiko for rystelser og billedstøj.

Tågen er flygtig, så lukkertiden må ikke være langsommere end 1/10 sekund, da du ellers risikerer, at tågen blot slører, fordi den flytter sig for hurtigt.

Brug en blænde på cirka F8.0 til F11, hvis du fotograferer landskaber for at sikre en lang dybdeskarphed. 

Lysforholdene varierer meget efter hvor tæt tågen er, så se dette som vejledende. 

Husk at indstille eksponeringen manuelt, da automatiske programmer som fx A og Av kan have det svært i tåge.

2. Find et flot motiv

Tåge over søen

Med en interessant for- eller mellemgrund er du godt begyndt. Her er spejlingen i en skovsø brugt i kompositionen. 

© Khritthithat Weerasirirut / Shutterstock

Du får det flotteste billede, hvis du tænker over kompositionen undervejs. 

Det fungerer godt at placere et motiv i for- eller mellemgrunden, så noget står helt skarpt og kan bryde med tågen i baggrunden. Det kan du fx klare med silhuetter.

Læs også: 3 kompositionsregler du skal kende

3. Her finder du tågen

Du har de bedste chancer for at finde tågen lige ved daggry og igen, når solen lige er ved at gå ned. 

Du kan også være heldig inde i skove, eller ved at søge mod dale, da den tunge tåge falder nedad. 

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...