Sådan får du flotte billeder af vand

Det våde element byder på fantastiske motiver, og da mange nye spejlreflekskameraer har mulighed for at udvide ISO-området, er det blevet nemmere at lave silkebløde optagelser af vandet.

18. juli 2012

Hent hele artiklen og læs meget mere om, hvordan du får du flotte vandfotos.

Vand er nødvendigt for alt liv og dækker omkring 70 procent af jordens overflade, så alene af den grund fortjener det våde element fotoentusiastens store interesse. Det er samtidig et udbytterigt motiv – både fordi det giver virkelig flotte billeder, og fordi du får en masse sjove timer, når der skal leges med lukkertiden.

Det menneskelige øje opfatter vandets bevægelse med det, der svarer til en lukkertid på mellem 1/60 og 1/125 sekund. Det er sjældent det mest spændende tidsinterval at betragte det våde element med, men heldigvis giver kameraet os mulighed for nærmest at sætte tiden i stå med lange lukkertider. Det er sådan, du opnår de karakteristiske, silkebløde vandspor. Man opnår dem ved hjælp af en kombination af lav ISO, gråfiltre og en lille blændeåbning. Man kan også fryse dråber i luften ved at vælge en meget hurtig lukkertid i stedet.

Vi mennesker kan ikke leve uden vand, og når du har læst denne artikel, vil du som inkarneret fotoentusiast heller ikke kunne leve uden det våde element som motiv.

Den optimale lukkertid Den helt rigtige lukkertid afhænger både af motiv og vandets hastighed. Tænk bare på, hvordan vandet i vandfald bevæger sig markant hurtigere end det rislende vand, der løber stille gennem en lille bæk. Der er også stor forskel på, om havets vilde bølger skal fastfryses som action eller være silkebløde i solnedgangen. I artiklen har vi samlet en liste, du kan tage udgangspunkt i, når du skal indstille kameraet.

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...