Jaroslav Wieczorkiewicz' magiske billeder

Sådan bliver mælkemandens magiske billeder til

På 1/8000 sekund tryller han spandevis af mælk om til designeroutfits og superheltekostumer – og hvert eneste plask bliver optaget i kameraet. Se billeder fra reklamefotografen Jaroslav Wieczorkiewicz’ studie her.

27. januar 2017

Jaroslav Wieczorkiewicz fra Polen laver eminente billeder, hvor al påklædning er lavet af mælk, der er kastet på modellen og efterfølgende sat sammen i Photoshop.

Modellerne er kun iklædt mælk i forskellige farver. 

© Jaroslav Wieczorkiewicz

Han starter med at lave en tegning af den opstilling, han ønsker, på en tegneplade og tage et basisbillede helt uden mælkeplask. Derefter stiller han sig ved siden af modellen og kaster mælk i mange farver fra de rette vinkler for at få det perfekte kostume.

En assistent trykker på udløserknappen til kameraet i samme øjeblik, og to flash er synkroniseret med kameraet, så de aktiveres samtidig.

Jaroslav Wieczorkiewicz

Først laver fotografen en tegning, som viser hvordan, han gerne vil have det endelige billede til at se ud. 

© Jaroslav Wieczorkiewicz
Jaroslav Wieczorkiewicz

Jaroslav Wieczorkiewicz skaber selv effekterne med mælk, mens en assistent trykker på udløserknappen.

© Jaroslav Wieczorkiewicz

Mange billeder lægges sammen i Photoshop

Han kaster på én kropsdel ad gangen, og når mælken sidder perfekt, går han videre til næste.

Indimellem må modellen tage et varmt bad, da mælken fungerer bedst ved køleskabstemperatur og derfor er ret kold.

Til sidst skærer Jaroslav de plask ud, han synes er bedst, og føjer dem til basisbilledet i Photoshop.

Alt i de fascinerende billeder er altså lavet i optagelsen, og det bliver kun sat sammen i billedredigeringen.


Jaroslav Wieczorkiewicz

Først fanges modellen, og siden mange forskellige billeder af mælk.

© Jaroslav Wieczorkiewicz
Jaroslav Wieczorkiewicz

Både fotograf og gulv er dækket af plastik, når mælken skal kastes.

© Jaroslav Wieczorkiewicz
Jaroslav Wieczorkiewicz

Et færdigt billede af Jaroslav Wieczorkiewicz.

© Jaroslav Wieczorkiewicz

Se alle de flotte billeder, og læs de fantastiske historier og gode tricks i interviewet i magasinet Digital FOTO 3/2017, hvor du som abonnent kan læse hele interviewet.

Tegner du abonnement nu, kan du læse de seneste fem numre af magasinet på mobil eller tablet med Wype-appen

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...