Få den rigtige bokeh i dit portræt
© Shutterstock

Sådan tager du naturlige portrætter

Portrætbilleder bliver mest naturlige, når både du og modellen er afslappet og tryg ved situationen. Få fif til at løfte portrættets naturlighed til det næste niveau.

11. juli 2017

Det vigtigste for et vellykket portræt er, at modellens udtryk på billedet bliver, som både du og modellen havde tænkt det. For at opnå det rette udtryk er det vigtigt, at du som fotograf kan guide modellen på plads, for det er bag kameraet, du har det bedste overblik.

Det er også vigtigt, at modellen føler sig godt tilpas – ellers udebliver det naturlige smil ofte.

Bed aldrig modellen om at smile. Det kan ses med det samme og virker aldrig naturligt. Skab hellere tryghed ved en let berøring på skulderen og brug modellens interesser som udgangspunkt for en hyggelig snak.

Den lækre bokeh

For at få portrættet til at stå stærkt i billedet er det vigtigt, at baggrunden bliver tilpas sløret og dermed får en smuk bokeh. Ved stor blænde bliver bokehen forstærket. Du kan også bruge en større brændvidde, fx 200 mm til at øge bokeh.

Det rigtige lys

Fotograferer du i modlys er det en god idé at bruge spotmåling, hvor kameraet kun måler en lille del af motivet. Mål efter modellen hud, så er der gode chancer for at billedet bliver korrekt eksponeret.

Læs mere om portrætfotografering i Digital FOTO nr. 12, hvor du også kan se, hvordan brændvidden på objektivet ændrer modellens ansigt, og hvordan du kan snyde dig til den bedste bokeh. 

Tegn abonnement, og læs hele bladet med det samme på din smartphone eller tablet med Wype-appen. Her får du desuden adgang til de seneste fem numre af Digital FOTO.

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...