Tag bedre børneportrætter

Den hurtige autofokus i nye kameraer er genial, når du skal fotografere familiens mindste medlemmer, der sjældent sidder stille. Læs artiklen og se, hvordan du kan få det bedste ud af både kamera og børn.

10. januar 2013

Børn er herligt impulsive og reagerer spontant og med tydelige følelser på deres omgivelser. Derfor er det også nemt at tage glade og positive portrætter af børn. Men før det lykkes én at få skudt de gode børneportrætter, er der en række tips, som er værd at kende. Først og fremmest gælder det om at møde og fotografere børnene dér, hvor de føler sig trygge.

Det vigtigste råd er dog, at man altid skal sørge for at komme ned i børnehøjde, når man fotograferer. Man fanger nemlig ikke barnets glæde og leg på en troværdig måde, hvis man har fotograferet fra den voksnes fugleperspektiv. Så kom ned på knæ, og kast dig ud i den barnlige og spontane verden. Belønningen er en sjov fotodag og stærke børneportrætter fulde af leg og livsglæde. I denne artikel viser vi teknikkerne.

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...