Hillary Clinton
Helt enkelt

Der skal ganske få remedier til at skyde en forside til et af verdens største blade.

© TIME

Bladgigant skyder forsider med blot en iPhone

Et af verdens mest læste magasiner har fotograferet forsider på den mest simple måde – nemlig bare med brug af en iPhone. Og billederne er ganske fantastiske.

20. september 2017 af Louise Hagemann

Det  amerikanske nyhedsmagasin TIME magazine har verdens største oplag for et ugentligt nyhedsmagasin. Det bliver læst af 26 millioner mennesker. Og forsiden – den skyder de da bare med en iPhone. 

I TIMEs seneste projekt, FIRSTS, portrætterer de 46 indflydelsesrige kvinder, der har ændret noget i verden. De 46 portrætter og 12 forsidebilleder af kvinder som Hillary Clinton og Oprah Winfrey er skudt af den 28-årige brasilianske fotograf Luisa Dörr med en iPhone, en reflektor og ikke andet.

Hillary Clinton
Magtfuld dame

Hillary Clinton er en af de indflydelsesrige kvinder, der er portrætteret med en iPhone af Luisa Dörr.

© Luisa Dörr / TIME

Opdaget på sociale medier

TIMEs fotoredaktør opdagede Luisa Dörr på Instagram for et år siden og fik lokket hende til New York City, hvilket i øvrigt var første gang, hun var i USA.

Dörr startede med iPhone 5, men opgraderede i løbet af rejsen og endte med en iPhone 7. 

Med telefonen i hånden og krydsede fingre for et godt, naturligt lys rejste hun rundt i USA for at portrættere de stærke kvinder. Hun brugte den automatiske HDR-funktion for at få ekstra detaljer frem.

Ud over de få remedier var tiden også begrænset. Hendes længste fotosession varede 20 minutter og den korteste to minutter.

Vil du også være skarp med din smartphone? Lige nu kan du få 2 numre af Digital FOTO med et smart 3-i-1-objektiv-sæt, som du let kan klikke på din mobiltelefon for kun 49 kroner.

TIME forsider af stærke kvinder
Fantastiske forsider

Portrætterne fra TIMEs serie om stærke kvinder omfatter alt fra sportstjerner og talkshowværter til politikere og skuespillere.

© Luisa Dörr / TIME

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...