Fotograf Bang Dzeol fra Indonesin er født uden ben og arme

Det er fascinerende at se Achmad Zulkarnain fotografere uden arme og ben. Han er virkelig dygtig. 

Professionel fotograf født uden arme og ben

Han er født uden arme og ben, men det begrænser ikke den 25-årige professionelle fotograf Achmad Zulkarnain fra Indonesien. I videoen her kan du se, hvordan det overhovedet kan lade sig gøre.

2. oktober 2017

I Indonesien bor 25-årige Achmad Zulkarnain. Han er født uden arme og ben, og han er professionel fotograf og retoucher.

Med billeder som herunder, imponerer og fascinerer han verden over, fordi han i den grad beviser, at man kan, hvad man vil, hvis man vil. 

Zulkarnain, som går under kunstnernavnet DZOEL, blev interesseret i foto for år tilbage. Han købte et kamera på afbetaling, for han havde ikke råd til andet og med tiden lærte han mere og mere om håndværket. 

I dag arbejder han som fotograf, retoucher og underviser.

"Jeg har min egen måde at gøre tingene på," fortæller han i videoen fra Al Jazeera herunder, som i den seneste tid har fået medvind på de sociale medier. 

Tænder kameraet med munden

Achmad Zulkarnain har ingen fingre, så han presser kameraet mod ansigtet, når han fotograferer. Han tænder og slukker kameraet med sin mund, og han bruger den ekstra hud på armene til at trykke på udløserknappen.

Til at komme frem og tilbage til sine fotograferinger, kører han i et gokart-lignende køretøj, som han har designet, og som venner og familie har hjulpet ham med at bygge. 


Herunder kan du se nogle af Zulkarnain’s vilde billeder. 

Vi er imponerede, og tænker nok en ekstra gang, inden vi brokker os over små detaljer, næste gang vi skal på fototur. 

For hvis man kan fotografere sådan uden arme og ben, så kan vi vist kun stramme op...

Et opslag delt af bang_dzoel (@bangdzoel_) den

Terimakasih tuhan masih diberikan kekuatan untuk berfikir dan berimajinasi. Stock file www.deviantart.com

Et opslag delt af bang_dzoel (@bangdzoel_) den

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...