Bentley reklame i 53gb

Vild detaljegrad på 700 meters afstand

Mindst 700 billeder stitchet sammen ved hjælp af NASAs teknologi giver et imponerende billede til Bentleys reklame.

24. juni 2016

Kig på billedet herover af Golden Gate Bridge i San Fransisco. Det er ikke et helt almindeligt billede, Bentley kalder det "Verdens mest ektraordinære bilfoto".

Hvorfor? Fordi det er et 53 gigabyte foto, som du kan zoome rigtig meget ind på.

via GIPHY

Her ser du den hurtige version, hvor der zoomes fra en afstand på 700 meter og hele vejen ind til broderiet på passagersædet i bilen på broen, en Bentley Mulsanne til $330.000 (godt 2,2 millioner danske kroner - inden vi begynder at tænke på moms og afgifter.)

Den fulde version finder du på Bentleys hjemmeside.

Print på størrelse med fodboldbane

Imponerende, ikke? Bentley har skabt det imponerende foto ved at stiche 700 billeder sammen ved hjælp af NASAs panorama stitching teknologi, den samme, som Nasa brugte til at lave panoramabilleder fra Mars.

Det tog 6 måneder at planlægge projektet, 6 dage at fotografere og 2 1/2 måned at retouchere billedet, som er godt og vel 4425 gange større end et billede fra en smartphone.

Den samlede opløsning er omkring 53.000 megapixels (eller 53 gigapxels). Ifølge Bentley ville et standardprint af billedet være på størrelse med en fodboldbane.

Skudt med Nikon

Ifølge Motor1.com er billederne skudt med Nikon D7200 med Nikon AF-S Nikkor 800mm f/5.6E FL ED VR.

Det er et imponerende foto, men det er lidt irriterende, at man kun kan zoome ind på bilen og dennes detaljer. Når nu billedet er så imponerende, ville vi gerne have lov at kigge os lidt mere omkring.

Bentleys hjemmeside kan du se billedet i fuld opløsning og prøve at zoome helt ind på detaljerne.

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...