Tag billeder under vandet

6 tips til lækre undervandsfotos

Sommertid er også tid til at finde undervandskameraet frem. Her får du 6 gode tip til både poolen og havet.

Tag undervandskameraet med på ferien, og få sjove og anderledes billeder, som du ikke kunne få med dit spejlreflekskamera uden en masse dyrt ekstraudstyr.

Her er et par ting, der er værd at huske for at sikre gode billeder under vandet.

Tip 1: Lys 

Du får det bedste lys midt på dagen, hvor solen skinner lodret ned i vandet. En almindelig begynderfejl er at ligge i overfladen og skyde nedad. Dyk i stedet fremfor at skyde henad.

Tip 2: Tæt på 

Gå også tæt på dit motiv, da der altid er urenheder i vandet, der reducerer skarpheden, når du kommer på afstand.

Tip 3: Skyd løs 

Tag mange billeder – også i højformat, for spildprocenten er stor.

Tip 4: Fang handling 

Sørg for at få handling i dine billeder, fx fisk, dyr, både og andre, der dykker.

Tip 5: Ingen blitz! 

Slå blitzen fra, da blitzlys reflekteres i urenheder i vandet.

Tip 6: Brug selfiestangen 

Fang dig selv under vandet ved at montere kameraet på en selfiestick. Fantastisk til dykkerferien.

Spørgsmålet om, hvordan man får bedre undervandsbilleder, kommer fra vores brevkasse.

Som abonnent kan du se Brevkassen fra dette nummer ved at klikke på “hent artikel” nederst på siden.

Her kan du også læse tips til at købe udstyr på budget, forskellen på RGB og CMYK og fordelene ved intern fokusering (IS).

> Læs også: Hårdføre kameraer til stranden

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...