Arsenal giver dig kunstig intelligens i kameraet

Arsenal er en smart assistent, der hjælper dig til perfekte skud over alt.

© Arsenal

Bedre billeder med kunstig intelligens til dit kamera

Med et smart stykke tilbehør kan du for alvor udnytte hele dit kameras potentiale. Sæt Arsenal i blitzskoen, og få perfekte skud hver gang.

13. juni 2017 af Poul Siersbæk

Arsenal er verdens første intelligente assistent til spejlrefleks- og systemkameraer. 

Det ultralette stykke tilbehør giver dig trådløs kontrol over dit kamera fra din smartphone, uanset om du bruger iOS aller Android. 

Ved hjælp af avancerede algoritmer skulle Arsenal kunne hjælpe dig til at få perfekte eksponeringer i alle situationer.  

Arsenal intelligent assistent

Via din smartphone kan du hurtigt tage kontrol over kameraets indstillinger.

© Arsenal

Med et enkelt tryk aktiverer du assistenten, som straks analyserer dit motiv og sammenholder dem med informationer fra en database med tusindvis af fotos. 

Udfra 18 forskellige parametre, fx bevægelse, rystelser, billedstøj og andet, kan den udvælge de kameraindstillinger, som giver dig det bedste billede.

Også til time-lapse

Arsenal kan også bruges som en helt almindelig fjernbetjening. Desuden kan du bruge enheden til at lave flotte HDR- og time-lapse-optagelser.

Arsenal er startet som et projekt på iværksættersiden Kickstarter, og den smarte enhed skulle gerne være i produktion i løbet af sommeren. 

Det er planen at Arsenal skal fungere med Canon, Fujifilm, Nikon og Sony. 

Du kan læse mere om projektet her.

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...