Med Creative Commons kan du sætte dine billeder fri på nettet.

Du kan nemt give dine billeder fri, så alle kan bruge dem. Se her hvordan.

© Shutterstock / DanielW

Få dine billeder frem i lyset - på verdens største website Wikipedia

Vil du give dine billeder videre til et godt formål, kan du udgive dem online med en såkaldt Creative Commons-licens. Det betyder, at du kan få dine billeder vist på fx Wikipedia.

8. maj 2017

Har du nogensinde overvejet, hvor vildt det kunne være at se et af dine billeder blive vist i en artikel på et af verdens mest kendte websites, Wikipedia? 

Du kan selv give dine billeder et skub i den retning, for Wikipedia bruger billeder, der er udgivet i den såkaldte Creative Commons-licens. 

Creative commons - alle må bruge dine billeder

Med Creative Commons-licens får du ingen penge, men du kan hjælpe andre, som til gengæld kan bruge dine billeder til en kampagne, en artikel eller noget andet. 

Creative Commons-licenser findes i forskellige grader. Den mest åbne kaldes CC0. Her må andre mod korrekt kreditering anvende billedet til alt fra personlige formål over redigering til kommerciel produktion. 

Sådan kræver du dine rettigheder 

Har du noget imod, at andre tjener penge på dit billede, kan du gardere dig imod det ved at give billedet en mere striks licens, det sted du deler dine billeder. 

Det samme gælder for redigering – eller remixing, som Creative Commons kalder det. Dette er afledt fra musikkens verden, og betyder, at du som rettighedshaver godt kan give licensen fri til brug, men samtidigt kræve, billedet kun må bruges på den betingelse, at det sker i billedets oprindelige form. 

Du kan for eksempel bruge www.pixabay.com og www.flickr.com til at gøre billederne tilgængelige for andre.

I Digital FOTO 8/2017 får du en detaljeret guide til de forskellige licenser, du kan bruge, når du deler dine billeder online. Tegn abonnement her eller læs det med app'en Wype

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...