De gode stillbilleder i 4K vinder frem

4K-opløsningen på video ser godt ud, og er på stor fremmarch for tiden. Men kan det egentligt bruges til at få stillbilleder af sport?, spørger en læser.

Det er muligt at hive stillbilleder på 8,3 mio. pixels ud af en 4K-video, så man står tilbage med stillbilleder i fx jpeg-format.

Resultatet bliver imponerende, men det kommer ikke helt på niveau med et stillbillede i 24,0 mio. pixels, som kameraerne ofte kan levere.

Problemet ved at bruge stills fra en 4K-video er, at kameraernes autofokus endnu ikke er hurtig nok til at kunne holde fokus på fx et par fodboldspillere i kamp. Det ekskluderer teknologien lidt fra brug i sportssammenhæng på nuværende tidspunkt, men vi er sikre på, at det nok skal komme.

Vælg billedet direkte i kameraet

Til gengæld virker det glimrende, når der ikke sker de store bevægelser fra sted til sted - for eksempel ved kampsport, der ikke kræver de samme ting af hastigheden på kameraets autofokus.

Enkelte nye kameraer tillader dig at vælge din frame, eller dit stillbillede, om man vil, direkte i kameraet.

Har du ikke et med den feature, så er det også let at hente ud af en video med Photoshop – du kan se hvordan i denne videoguide i Fordelszonen.

_Spørgsmålet om stillbilleder fra videooptagelser er et spørgsmål fra en læser i vores Brevkasse i magasinet Digital FOTO nummer 13/2016. Her svarer vi også på, hvad du skal bruge for at lave dit eget fotostudie, om der er copyright på billeder af Eiffeltårnet og hvordan varmedis kan ødelægge dit billede.

Som abonnent kan du downloade brevkassen gratis herover._

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...