Brug vinduet som fotobaggrund

Gratis trick: Smart studiebaggrund til dine billeder

Med et ark almindeligt kopipapir, lidt tape og et vindue kan du lave en professionel baggrund til billeder af fx produkter og blomster.

19. april 2016

Professionelle studiefotografer har typisk forskellige, dyre baggrunde, som bruges til fx skud af produkter. Her kan man lægge lys på selve baggrunden for at få den til at blive helt hvid, og du kan opnå stort set samme resultat derhjemme uden at bruge en krone.

Vi har brugt tricket på billedet af blomsten herover, hvor vi har fået en lys og jævn baggrund, der var meget nem at sætte op.

Du tager et helt almindelig stykke A4-kopipapir og sætter fast i en passende højde med fire stykker tape i hjørnerne direkte på en vinduesrude. Nu kan du placere det, du vil fotografere, i foran papiret.

Få en perfekt eksponering Lyset udefra sørger for at lyse papiret op, så det stort set fremstår helt lyst og jævnt i det færdige billede. Billedet kan selvfølgelig bruges, som det er, men den lyse baggrund gør det også nemt at fritlægge motivet fra baggrunden i billedbehandlingen.

Da baggrunden bliver meget lys, kan kameraets lysmåler bliver snydt, hvilket kan betyde, at billedet bliver for mørkt. Det kan du undgå ved at bruge spotmåling på hovedmotivet, eller ved at bruge eksponeringskompensation.

Eksponeringskompensationen finder du på en knap med et +/--tegn på kameraet. Tryk på den, og drej på kameraets indstillingshjul for at vælge en positiv værdi på fx +2/3.

LÆS OGSÅ: Sådan får du lækkert lys på portrættet

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...