Snyd med perspektivet

Snyd med perspektivet i dine fotos

Blot ved at skyde fra den rette vinkel kan du formindske bygninger, få kroppe til at forsvinde og lave gigantiske arme. Teknikken giver dine billeder en sjov kant og skiller dem ud fra mængden.

Find en vinkel, hvor motivet tager sig helt anderledes ud, beskær, så din ven hænger ude over afgrunden, brug et spejl, så din datters krop forsvinder, eller fotografér motiver i to afstanden, så bjerget i baggrunden er lige så stort som personen i forgrunden.

Der er rigtig mange muligheder for at lave sjov med perspektivet og få anderledes og sjove billeder i kassen.

Her er tre tips til, hvad man skal tænke på, når man vil snyde med perspektivet i sine fotos.

Tip 1. Dybdeskarphed

Når du vil samle et motiv, hvor en del er langt væk og resten tæt på, så er en stor dybdeskarphed vigtig. Her bør du bruge en lille blænde, gerne den mindste dit objektiv kan klare. Det er typisk F22.

Tip 2. Brug vidvinkel

Et vidvinkelobjektiv har en større dybdeskarphed end en tele. En vidvinkel har samtidig den fordel, at store ting let bliver små, så du ikke skal så langt væk for at få fx et stort tårn med i hele billedet.

Tip 3. Nærgrænsen

Vil du fotografere din egen hånd og holde kameraet, skal du være opmærksom på objektivets nærgrænse. Er nærgrænsen længere, end din arm er lang, bliver din hånd aldrig skarp. Vidvinklers nærgrænse er mindre end på teler.

Som abonnent kan du læse flere tips og gode historier i artiklen øverst på siden.

> Læs flere spændende artikler om perspektiv

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...