Tag billeder der snyder

Du kan tage sjove og anderledes billeder ved at vende op og ned på virkeligheden. Det eneste, du skal bruge, er et kamera og nogle venner, som er med på at skabe optiske illusioner.

24. november 2013

I Hollywood er man ikke uvant med at snyde med proportionerne for at skabe en effektfuld illusion. Ved at udnytte afstanden mellem mennesker eller objekter er det utroligt nemt at få almindelige mennesker til at ligne kæmper eller at få en bil til at ligne et stykke legetøj. Den kreative tilgang til at opnå en helt specifik visuel effekt kan vi meget let overføre til fotografiet. Det er tilmed rigtig sjovt, for kun fantasien sætter grænserne for, hvad man kan, når tyngdekraften skal udfordres. Det handler grundlæggende om at kontrollere perspektivet med henblik på at skabe en optisk illusion. Når det er gjort rigtigt, kan man opnå de vildeste resultater – helt uden brug af Photoshop. Det er ganske enkelt en perfekt måde at udfordre sin hjerne til at tænke modsat og se nye fotomuligheder. Du skal derfor gå på opdagelse og kigge på omgivelserne på en ny måde og udnytte ekstreme kameravinkler samt eksperimentere med dybden.

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...