Sony putter kamera i kontaktlinser

Sony tager patent på kontaktlinsekamera

Det bedste kamera er det, du har med dig. Så hvorfor ikke bygge det ind i dine kontaktlinser.

3. maj 2016

Sony har taget patent på en kontaktlinse, som har et indbygget kamera med alle komponenter, vi kender fra et almindeligt kamera.

Kontaktlinsekameraet har sensor, objektiv, processor, hukommelse og endda et trådløst modul, så du kan overføre billederne direkte til din smartphone. Ifølge patentet vil linsen også byde på autofokus, zoom, blændekontrol og stabilisator.

Kameraet udløses ved et bevidst "blink" med øjet. En sensor måler hvor kraftigt øjenlåget lukker, og andre indstillinger som blænde og zoom kan også styres med øjenlåget. Et display gør det muligt at se billedet direkte i linsen.

Sony nummer 3

Både Google og Samsung har tidligere søgt lignende patenter, men mulighederne og detaljerne i Sonys patent er de mest avancerede af de tre.

Det er umuligt at vide, om et produkt som dette nogensinde kommer i handlen for almindelige mennesker.

Du kan læse hele patentet her.

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...