Timelapse i 10K

Glem alt om 4K - her får du timelapse i 10K

Indrømmet, vi er ret vilde med timelapse på Digital FOTO. Især når vi bliver imponerede, og det gør vi ret ofte for tiden, for der er virkelig mange dygtige fotografer derude. Denne video er bestemt ingen undtagelse. For her ser vi for første gang timelapse i 10K - meget højere kvalitet, end din skærm kan vise. Og skarpheden er imponerende, selv når der zoomes ind til 100%.Videoen "10328x7760 - A 10K Timelapse Demo" er optaget af fotografen Joe Capra som en demo af, hvad den ekstreme opløsning på 80mpx som danske PhaseOnes XF IQ1 80 MPX kan levere.

28. juli 2016

Indrømmet, vi er ret vilde med timelapse på Digital FOTO. Især når vi bliver imponerede, og det gør vi ret ofte for tiden, for der er virkelig mange dygtige fotografer derude.

Denne video er bestemt ingen undtagelse. For her ser vi for første gang timelapse i 10K - meget højere kvalitet, end din skærm kan vise. Og skarpheden er imponerende, selv når der zoomes ind til 100%.

Videoen "10328x7760 - A 10K Timelapse Demo" er optaget af fotografen Joe Capra som en demo af, hvad den ekstreme opløsning på 80mpx som danske PhaseOnes XF IQ1 80 MPX kan levere.

I videoen ser du først et billede i fuld opløsning skaleret til 1920x1080 opløsning (14% skalering), dernæst samme skud skaleret til 50% - altså zoomet ind. Til sidst er billedet skaleret til 100%, og her kan du stadig se knivskarpe deltaljer.

Se den på din computer i fuld skærm - eller på dit tv. Tro os, det vil du ikke fortryde.

Vilde detaljer ved 100% zoom

"Hvert skud er sammensat af hundredevis af stillbilleder med en opløsning på 80 megapixels. Hver enkelt raw-billede måler 10328x7760 pixels," skriver fotografen i omtalen af videoen.

Joe Capra forklarer, at de enkelte billeder er redigeret minimalt, og at der ikke er brugt noise reduction, så billederne er så tæt på raw som muligt.

Formålet med videoen er dels at vise den imponerende opløsning og dels den store fleksibilitet du får, når du skyder med dette kamera. Du kan sagtens få 8-10 1920x1080 billeder eller 5-6 4K skud ud af et enkelt billede fra dette kamera.

Vi kan da lige nævne, at PhaseOne XF IQ1 80 MPX koster omkring 260.000 kroner.

Du kan se flere af Joe Capras vilde timelapsevideoer på hans hjemmeside, Vimeo-kanal eller følge ham på Facebook eller Instagram.

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...