Gør det selv kameraudstyr

Det er ingen sag at bruge mange penge på småt udstyr til kameratasken – men du kan også gøre det selv.

© Digital FOTO

3 hurtige gør-det-selv tips til fototasken

Det er ingen sag at købe sig fattig i fotoudstyr og smarte gadgets, men nogle af tingene kan du faktisk klare selv – og med et budget på stort set nul kroner. Her er tre hurtige genveje.

24. april 2017 af NM

Der er ingen billige genveje til det mest avancerede grej i fototasken, men du kan nemt skabe nogle små genveje, der for småpenge kan være en hjælp på fototuren.

1. Genbrug den analoge filmbøtte

Hvis du har nogle gamle filmbøtter liggene i skuffen, fungerer de fremragende som holdere til dine SD-kort. 

Her har vi brugt et stykke skum til at modificere bøttens dybde, så kortene ligger helt fast. Hver bøtte holder nemt 5-10 kort i sikkerhed for støv og fugt.

En analog filmbøtte fungerer fint som holder til sd-kort

Du kan i princippet godt udelade skummet, men det er bedst, at kortene ikke rasler for meget rundt i bøtten.

© Digital FOTO
En filmbøtte fra en analog film fungerer godt som holder for dine sd-kort.

Sådan bliver resultatet. En let, hurtig og ikke mindst effektiv løsning. 

© Digital FOTO

2. Hold styr på dine batterier

Med farvede elastikker kan du nemt og billigt holde styr på, hvilke af dine batterier, der er flade, og hvilke, der er ladt op. 

Vi foreslår at du bruger de såkaldte Loom Bands, også kendt som Rainbow Loom. Det er små farverige elastikker, der egentligt er tænkt som legetøj til børn, men de er også perfekte til at markere batterier. 

Du kan fx markere dine friske batterier med grønne elastikker og de brugte med røde. 

Du får nogle hundrede elastikker for cirka 30 kroner i supermarkeder og hobbybutikker. Dette fif virker også på fx AA-batterier, så du altid har strøm til din eksterne blitz. 

Markér batterier med elastikker

Loom Bands har den perfekte størrelse til at sidde på batterierne – og med det store udvalg af farver er det let at markere. 

Her bruger vi grøn til friske batterier og rød til de brugte. 

© Digital FOTO

3. Tag plastikposer med

Hvis du fotograferer ude, og særligt så langt væk, at du kan blive overrasket af fx et regnvejr, er et par plasticposer gode at have med. 

En pose kan bruges som alt fra et hurtigt regnslag til kameraet til vandtæt opbevaring af alt fra batterier til tørre sokker på turen. 

Køb eventuelt genlukkelige poser, de såkaldte zipperbags, hvis du vil være helt sikker på, at grejet ligger tørt og sikkert. 

Læs også: 6 gaffatapede kameratips

I magasinet Digital FOTO 7/2017 får du yderligere 10 skarpe gør-det-selv fif, som hjælper dig til at blive mere kreativ og effektiv uden det koster dig en formue. 

Tegn abonnement på Digital FOTO, og læs bladet med det samme på din smartphone eller tablet med Wype-appen. Her får du desuden adgang til de seneste fem numre af Digital FOTO.

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...