Den bedste backup til billeder

Ved hjælp af smarte tjenester i skyen får du automatisk backup af dine billeder, og du har samtidig adgang til pletskuddene, uanset hvor du befinder dig. Se, hvordan det fungerer, og hvilken tjenester, der er bedst til fotos.

23. september 2013

Tidligere var backup af billeder noget, der foregik på cd, dvd eller en ekstern harddisk, men i dag findes en langt nemmere og smartere løsning. En række tjenester tilbyder nemlig automatisk backup af alle filer, du lægger i en bestemt mappe. Du skal blot installere et lille program fra en af tjenesterne, og så opretter programmet en særlig mappe på din computer. Alle de filer, du lægger i mappen eller i undermappen, bliver automatisk kopieret til tjenesten i skyen. Gemmer du dine billeder i mappen, har du dem altså stadig liggende på computeren, men du har også en sikkerhedskopi liggende på servere koblet til internettet.

Det rigtig smarte er, at har du flere computere, kan du installere programmet på dem også, og så sørger programmet for at hente billederne ned i den samme mappe på fx din bærbare. Så længe computerne er på internettet, har du altså nøjagtigt de samme filer liggende på begge computere, og redigerer du et billede eller et dokument på den bærbare, bliver det straks opdateret, når du tænder din stationære computer. Dine filer ligger så tre steder, nemlig på den stationære, på den bærbare og i skyen. Og ved hjælp af apps kan du desuden se alle filerne i skyen på din smartphone tablet. Ligesom du kan logge ind via en browser og se billederne, hvis du er på besøg hos et familimedlem eller en ven.

Fire af de største tjenester er Dropbox, Google Drive, Microsofts SkyDrive og SugarSync. De tilbyder alle et gratis abonnement, hvor du får fx fem gigabytes plads, og har du brug for mere plads, kan du betale dig fra det, men der er stor forskel på priser og muligheder. Vi har testet tjenesterne, for at finde ud af, hvilken der er bedst til fotos.

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...