Hurtig hjemmeserver til billedsamlingen

Ny hjemmeserver giver rigeligt med plads til fotos, videoklip og musiksamling.

3. juni 2011

Nyheden Buffalo LinkStation Pro Quad er et oplagt valg til fotoentusiasten, der kræver en hurtig netværksserver i hjemmet med massevis af funktioner. Man kan få nyheden med op til otte terabytes plads til hele samlingen af fotos, video og musik. Og der er fart over feltet, for den er med 72 megabyte per sekund dobbelt så hurtig som normalt for denne type mediaservere.

Buffalo LinkStation Pro Quad kan tilsluttes dine trådløse router, så du får adgang til filerne fra alle husets computere. Det er også muligt at hente dem via internettet et hvilket som helst sted i verden, når man bruger Buffalos gratis WebAccess fra en browser.

En anden lækker detalje er, at du kan bruge nyheden til at streame din musik til resten af huset, ligesom funktionen DLNA gør, at man kan afspille film, hvis man ellers har et fjernsyn med DLNA-teknologi eller fx en PlayStation 3. Du kan læse mere her. Prisen for en model med fire terabytes er 5600 kroner, mens otte terabytes koster 9200 kroner.

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...