Smart fotogalleri fra Adobe

Med nyheden Adobe Carousel kan du både vise dine pletskud og billedbehandle dem online

8. september 2011

Så er det slut med at skulle synkronisere både computer, online-galleri, mobiltelefon og fx iPad for at holde styr på din billedsamling. Adobe er nemlig snart klar med en særlig onlinetjeneste kaldet Adobe Carousel til at opbevare dine billeder, som du så kan styre fra både iPad, iPhone, iPod touch og Mac OS.

Der er tale om mere end blot et simpelt fotoarkiv og billedgalleri. Du kan nemlig også billedbehandle dine favoritskud via tjenesten, og så er der nemt at dele dem via fx Facebook, E-mail eller Twitter. I første halvår af 2012 kommer Carousel til Windows og andre smartphones og tablet baseret på fx Android.

Fotos taget med iPad, iPhone eller iPod touch kan overføres direkte til Carousel, og alle justeringer af billederne vil automatisk blive overført på de enheder, som er knyttet til din Carousel-konto. Det er altså ikke nødvendigt at synkronisere manuelt.

Til og med 31. januar 2012 tilbyder Adobe et Carousel-abonnement til en introduktionspris på 59,99 dollars for et helt år. Derefter kommer det til at koste 99,99 dollar. Du kan læse mere her.

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...