Apple klar til 5K

Apple har lanceret ny iMac med verdens højeste skærmopløsning.

17. oktober 2014

Det er altid spændende, når Apple lancerer nye produkter, ikke mindst når det gælder iMac-computere. Denne gang er bestemt ingen undtagelse. Den nye iMac, som har en Retina-skærm på 27 tommer, er nemlig klar til 5K. Det betyder, at skærmen lige nu har verdens vildeste opløsning på 5120 x 2880 punkter – altså intet mindre 14,7 mio. pixels. Opløsningen byder således på 67 procent flere pixels end 4K, der ellers har været den højeste standard. Det giver dermed helt fantastiske muligheder for at se detaljer i sine billeder.

Den nye iMac kommer som standard med en 3.5 GHz quad-core Intel Core i5-processor med Turbo Boost hastigheder op til 3.9 GHz, men man kan også vælge en endnu vildere opsætning. Computeren har 8 gigabytes ram og en harddisk at typen Fusion Drive på 1 terabyte. Med lanceringen af den nye iMac følger også det længe vente styresystem OS X Yosemite med en nydesignet brugerflade og nye stærke programmer. Prisen for den nye Apple iMac med 5K er 19.999 kroner.

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...