HP ENVY Rove20

Den stationære pc er blevet mobil

HP har netop lanceret sin første mobile stationære pc, så nu kan man vise sine billeder frem for familie og venner i flot format.

ENVY Rove20 er HPs første mobile All-in-One pc. Nu er den stationære computer ikke længere bundet til skrivebordet, men kan nemt flyttes rundt, så familie og venner kan samles omkring den, og man ændrer den let fra opretstående til liggende position.

Computeren har en 20 tommer stor LED-skærm med en opløsning på 1600 x 900 pixels, og ifølge producenten får man både vidvinkel, rig farvegengivelse og skarpe billeder. Der er fjerdegenerations Intel Core-processorer og HD-grafik. Den vejledende pris bliver 9990 kroner for modellen, som ventes i butikkerne i slutningen af juli.

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...