Derfor skal du have Window 8 til fotos

Med det nye styresystem smelter Microsoft det bedste fra den traditionelle pc sammen med fordelene ved tablet-computere, så det bliver nemmere og sjovere at arbejde med fotos i Windows 8.

24. februar 2013

Brugerfladen i Windows har været stort set uforandret siden 1995, men det er der blevet lavet godt og grundigt om på med den seneste udgave. Windows 8 byder nu på to forskellige brugerflader, som man nemt kan skifte imellem. Den nye brugerflade har store levende felter, der opdateres med fx nyheder eller dine seneste fotos, og selv om den er optimeret til brug med berøringsfølsomme skærme, kan man sagtens bruge mus og tastatur.

Det mest geniale træk i det nye styresystem er, at man lynhurtigt kan skifte til en traditionel brugerflade med Skrivebord og proceslinje. Det betyder nemlig, at man kan køre fulde versioner af programmer som Elements, Lightroom og Photoshop på en tablet-pc. Ud over at man kan have et fuldblods billedbehandlingsprogram med på farten, kan man også drage fordel af den berøringsfølsomme skærm, så det bliver endnu nemmere at billedbehandle. Og fordelene fra tablet-pc'erne sniger sig nu også over i stationære og bærbare. Mange nye computere med Windows 8 har nemlig - ud over mus og tastatur - berøringsfølsomme skærme.

Her kan du læse om de mange nye fordele i Windows 8. Du får også tips til at få det bedste ud af det nye styresystem.

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...